Kunsten et Lytte, The Tour
Et landsdækkende kultur- og demokratiprojekt, der styrker unges stemme
7,5 hektar er lokal samarbejdspartner, sammen med Musikhuzet Bornholm, på Kunsten At Lytte – The Tour, et nationalt projekt der samler unge, kulturaktører og beslutningstagere i 10 danske byer om at skabe visioner for fremtidens kulturliv og lokalsamfund. Gennem kreative og dialogbaserede processer giver projektet unge på Bornholm en stemme i den nationale samtale om kultur, demokrati og bæredygtige lokalsamfund. De lokale forløb samles i et ungemanifest, som præsenteres ved en afsluttende festival på Christiansborg.
Projektet er skabt og drevet af Bæredygtigt Kulturliv NU.
Landjord
5 nye naturlejrpladser på Bornholm
7,5 hektar samarbejder med LANDJORD om at omlægge landbrug til natur lejrpladser. Kontakt til landmænd, formidling, partnere ift. fundraising, etablering og vedligeholdelse af fem nye Landjord lejrpladser på Bornholm. De nye lejrpladser står klar til sæsonen 2027 - se Landjord App’en.
Testø Bæredygtig Byggeskik
Bæredygtig Byggeskik Bornholm 2032
Bornholm i 2032 skal være vært for en international ”bomesse”, hvor lokale svar på tidens store udfordringer vises frem over hele øen. Amy fra 7,5 hektar sidder i bestyrelsen. Oplæg til social- og boligministeren sommeren 2026. Initiativtager for bæredygtig byggeskik (Mikkel Thomasen, partner i Smiths Innovation og Ulrik Hovmand, arkitekt).
Energiøens Grønne
Erhvervsturisme
Bornholm Regenerative Experience
7,5 hektar bliver den regenerative one-stop-shop, der i samarbejde med Hullehavn Camping udvikler erhvervspakker til virksomheder og organisationer: regenerativt landbrug, bæredygtigt håndværk, fællesskabskultur.
Prep Alliance
Kriseberedskab og lokalsamfund
Internationalt samarbejde med BOFA,Polen, Sverige og lokale, Bornholmske aktører. 7,5 hektar er deltager, sidder i advisory boardet og er værtssted i 2026 for en åben praksis-konference omkring at øge bevidstheden og fællesskab i forhold til udfordringer og tidens kriser.
D. 25. september ‘26 kl. 10.00 - 16.30 er BOFA og 7,5 hektar vært for en åben konference - alle kan deltage.
Se eventet og tilmeld dig her.
Iværksætteri og forandring
Regenerativ uddannelse for unge
7,5 hektar arbejder på at lave en pilotuddannelse for unge, der ønsker at skabe forandring. Uddannelsen kobler iværksætteri og regenerativ udvikling med relations- og livskompetencer – modet og evnen til at gå forrest i brancher som byggeri, landbrug, fødevarer og organisationsudvikling.
Er du interesseret, så kontakt Amy :)
Bornholm Agroøkologisk
Living Lab
Europæisk forskningsprojekt
7,5 hektar er deltager i projekt faciliteret af Andelsgaarde Hammersly. Europæisk forskningsprojekt v. TAELabs (Aarhus Universitet), som løber til april 2028 med fokus på facilitering af Living Lab for fødevaresystemudvikling.
Flors Eng
Naturgenopretning og læring
Flors Deli på Svaneke Havn med ejer og miljøplanlægger, Anders Heindorff faciliterer naturgenopretning af engen i den nordøstlige del af området. Projektet bliver både biotop-styrkelse, lærings-case og publikation.
X PÅ Ø
Kunstplatform
Hvor kunst ikke bare vises, men opstår i dialog - mellem kunstner og sted, mellem værk og betragter. 7,5 hektar faciliterer i samarbejde med kunstpartnere/institutioner dialogbaseret kunst for og i naturen. Som et forestillingsværktøj til forandring er kunstens rolle at flette ind i de igangværende projekter og det fysiske rum - for at vise at en anden måde at leve på er mulig.
xpaaoe.com (kommer snart)
